Nyhed Udsolgt
Cidersmagning: Fra frisk most til nye smage (kl. 18.15)

Cidersmagning: Fra frisk most til nye smage (kl. 18.15)

Produktet er udsolgt.

125,00 DKK

Vejl. udsalgspris 125,00 DKK


Model/Varenr.: 344
Lagerstatus: Ikke på lager

Cider kan være meget mere, end du måske tror.

Til denne cidersmagning inviterer Tue Bach dig med ind i et levende og eksperimenterende ciderunivers, hvor æblernes vej fra most til færdig cider kan tage mange forskellige retninger.

Du får mulighed for at smage cider i forskellige stadier – fra sødmefuld, friskpresset most over cider under gæring til færdige cidere. Undervejs oplever du, hvordan gæring forandrer råvarerne og skaber nye smage, aromaer, syre, sødme og forskellige grader af bobler.

Og det er ikke kun æbler, der kan blive til spændende cider. Tue arbejder også med blandt andet pærer, blommer og druer og eksperimenterer med forskellige former for gæring, flaskegæring, fadlagring og andre måder at udvikle cideren på. På hans egen ciderliste finder man et væld af forskellige udtryk og kombinationer.

Tue Bach arbejder med vildgæret cider i Karise og har en baggrund inden for naturvin, restauranter og mad- og vinskrivning. I dag bruger han sin nysgerrighed på råvarer og gæring til at skabe cider med masser af personlighed.

Der bliver masser af smagsprøver og snacks undervejs, mens Tue fortæller om ciderens udvikling og de valg, der former smagen.

Kom og smag dig frem gennem ciderens mange muligheder – fra frisk most til færdig cider og alt det spændende, der sker derimellem.

.

Pris: 125 kr.
Prisen inkluderer foredrag, smagning af 4-5 ciders og lidt snacks.

 

👉 Vigtigt: Prisen inkluderer ikke kulturpas, som skal købes inden ankomst til Hotel- og Restaurantskolen.
Læs her hvor du kan købe kulturpas: kulturnatten.dk/kulturpas/

 

Tid og sted

Fredag den 9. oktober kl. 18:15- 19.00
(Vi starter kl. 18:15 – kom til tiden, da vi kører med et stramt program med oplæg og smagninger).

 

Hotel- og Restaurantskolen – Kursuscaféen
Kjeldsgårdsvej 1
2500 Valby

.................................................................................................

💡  Når du har købt dine billetter, vil du modtage en automatisk mail fra Hotel- og Restaurantskolen. Dette er din ordrebekræftelse. Vi skriver dig herefter på en gæsteliste. I mailen er der ikke oplyst praktiske informationer om tid, sted m.m. - dette kan du kun finde her på siden.